Promis.dk  Tel: + 45 2622 2289

Blog


Om os

Pála Ingvarsdóttir er pædagog, certificeret coach og DAC. Hun har stor erfaring indenfor områder som medafhængighed, indre barn arbejde (John Bradshaw), seksuelt misbrug og afhængighed. Hun har i mange år arbejdet med alkoholisme og sexafhængighed igennem enesamtaler, parsamtaler og grupper - hun arbejder også med de pårørende, både partneren og børn.

Vi betragter afhængighed som en sygdom der rammer hele familien.  Vi ved at sygdommen kan kureres hvis personen er villig til at arbejde for det. Det kan sagtens lade sig gøre hvis man er villig til at tage imod hjælp. Men vi ved også at selvom den afhængige stopper sin afhængighed, forlader frygten og usikkerheden ikke nødvendigvis partneren. "Er han startet igen?" "Hvorfor er han igen begyndt at lukke sin bærbare når jeg kommer ind i stuen?" Partneren har også brug for hjælp!

Lang erfaring har lært os, hvor vigtigt det er at inddrage partneren i behandlingen allerede ved første møde. Det er ikke kun for at hjælpe den afhængige, det er ligeså vigtigt for partneren selv, ikke mindst når vi taler om afhængighed af sex, porno eller kærlighed. Det er svært at forholde sig til at der kan være tale om afhængighed, og partneren bliver ramt dybt, meget dybt, i sin personlighed, sin identitet og tro på andre mennesker. Ofte begynder partneren sin behandling, sin rejse, længe før den afhængige er klar til det.

Magnus Larusson er uddannet sociolog og misbrugsrådgiver, bl.a. med fokus på sexafhængighed.  Han er også uddannet Somatic Experiencing practitioner, en terapiform der bruges hovedsagelig i behandling af traumer, og er CENAPS certificeret tilbagefaldsterapeut.  

Magnus arbejdede som terapeut og behandlingsleder i Island fra 1993-2000. I Danmark har han været med til at udvikle behandlingstilbud for ludomaner på Frederiksberg Centeret og på Majorgården og senere arbejdet for Behandlingscenter Sjælland, et behandlingssted for traumatiserede alkoholikere. Magnus stiftede Promis i 2005.